SpaceX går på børsen i nat: Her er de seks grunde til, at introduktionen bliver så sensationel
6d 15h ago by feddit.dk/u/SorteKanin in finans@feddit.dk from www.computerworld.dkDet er en mistænkelig godsindet artikel.
Hvad der ikke er nævnt er at reglerne for optagelse i inices er blevet fjernet så SpaceX kan være med fra dag 1. De har lavet et krav i IPO'en at de kun fortsætter hvis de bliver optaget i NASDAQ-100 med det samme. Det betyder at en masse passive investorer (pension, funds, etc.) er tvunget til at købe. Med den historisk lave float (kun 2-3% af aktierne sættes til salg), så bliver de passive algoritmer nød til at kæmpe mod hinanden for at få NASDAQ index'et balanceret og vil dermed holde SpaceX aktien kunstigt oppe.
SpaceX har også en lockout på 180 dage hvilket vil sige at nuværende aktieholdere (Musk og investorer) ikke kan sælge ud i et halvt år. Normalt vil en urealistisk værdisætning nå at implodere inden de kan tjene en krone, men med de lettere kreative regler de har lavet på området vil hele den globale verdens passive investorer kunstigt holde det i live indtil de kan få deres fortjeneste og dermed smide hele deres risiko over på den almene befolkning.
I et retfærdigt samfund ville dette være grov korruption og bedrageri ved højlys dag. Men nu er det Trumps USA vi snakker om.
Så hvad skal der til før at SpaceX reelt kan blive en $T+ virksomhed? Lige nu tjener de kassen på deres Starlink. Raketvirksomheden tjener ikke synderligt men taber ikke penge. xAI taber lige så mange penge som Starlink tjener (i omegnen af $11B). Det er en historisk højrisikabel investering som ingen ville røre med sund fornuft. De tager deres mest profitable del af virksomheden og kører underskudsforretning for at satse det hele på at alt går perfekt med xAI om 5-10 år og alle benytter AI i så voldsom grad at deres raketvirksomhed også bliver en fantastisk overskudsvirksomhed fordi de nu sender tonsvis af serverudstyr i rummet for at bygge "AI rum datacentre" (til den uinitierede så er problem nr. 1 i rummet at komme af med varme fordi der ikke er noget til at optage det og servere har det med at blive jævnt varme. Især når de kører på fuld tryk for at køre AI loads 24/7)
Så Elon Musk spiller lige nu hasard med jeres pensionspenge og I kommer til at tabe mens at Musk får socialiseret tabet på hans investeringer i Twitter og xAI. Det er matematisk og fysisk umuligt at SpaceX kan opnå den værdi de har fastsat. Og Trump har gjort det lovligt.
Den ender nok som Tesla, totalt memestock med en værdi langt over hvad det burde være. Aktiemarkedet giver slet ikke mening.
Jeg er oprigtigt spændt på hvad valueringen ender med at være. Startvalueringen på 1,75$ billioner i forhold til nøgletal er absurd men som @VonReposti skriver så er float (estimeret omkring 4%) så lavt at det rammer ind i nogle regler hvor nogle passive indexfonde skal købe tilsvarende mere op hvis float er lavt, fx. NASDAQ-100 ganger lav float aktier vægt med 3, så de skal købe op som om float var ca. 12% istedet for 4% (hvilket virker som en mærkelig regel men jeg er ikke indexfond expert). Sammen med den kortere tid der behøver at gå før firmaer kan blive optaget i fx. NASDAQ-100 som er blevet indført for nylig så virker IPO'en skræddersyet til at game systemet, hvilket jo kommer til at påvirke den måde folk handler aktien på fordi de måske vil prøve at komme ind foran de passive fonde. En meme aktie som potentielt kan overgå alle andre bliver født i nat, jeg får svært ved at kigge væk.
En faktor mere: Når jeg logger ind i min Saxo konto lige nu får jeg en kæmpe reklame med SpaceX IPO og hvordan man investerer i den. Når Saxo (investeringsmægler i et lille land) har en betalt reklame så kan du være sikker på at alle de store platforme også har en. SpaceX har uden tvivl brugt mange penge på at reklamere for den her IPO og der er stor omtale på sociale medier og nyhedssites, hvilket kommer til at betyde at mange retail investers som ikke lige har set den her Ben Felix video potentielt kommer til at prøve lykken og skubbe prisen op.
Haha, jeg anede det nok, galningen har gjort det igen